Sådan gør du dit badeværelse hyggeligt

Dette indhold er sponsoreret

Badeværelset er ikke lige altid det rum, der står øverst på listen, når det kommer til indretningen af boligen. Det er nemlig ikke særlig nemt at indrette, fordi der er så mange praktiske ting og vandtekniske funktioner, der skal gå op i en højere enhed. Ofte er der heller ikke så mange kvadratmeter at gøre godt med på et badeværelse, da det ikke er et opholdsrum ligesom soveværelse, stue og køkken er. På trods af det bruger vi alligevel utrolig mange timer på badeværelset, da det er herinde, hvor alle praktiske gøremål ordnes, og hvor basale behov dækkes. Derfor er det vigtigt, at badeværelset er et rart og hyggeligt sted at være.

Fliser giver et eksklusivt look

Fliser har været en del af mange boligtrends gennem tiden, og det er højst sandsynligt fordi, at fliser aldrig går af mode. Hvis dit badeværelse ikke er ét af de heldige badeværelser, der allerede har fliser integreret i forvejen, så er det værd at overveje, om det nu er på tide at få det gjort. Før du går i krig med det, vil vi dog komme med et råd, der er alfa og omega. Søg altid rådgivning hos folk, der har erfaring med at lægge fliser. Du kan eksempelvis kontakte bygga, som kan hjælpe dig med, at finde de rette fagfolk og håndværkere til netop dit projekt. For selvom det godt kan virke som et gør-det-selv projekt at lægge fliser, så er der rigtig mange faldgruber, som man nemt kan falde i. Hvis du vælger at bruge professionelle håndværkere, kan du dermed også bruge al din tid og energi på, om dine nye fliser skal være i den klassiske, minimalistiske eller rustikke stil, og om de skal være ensfarvede, mønstrede eller noget helt tredje.

Levende lys skaber hygge

Måske ved du det allerede godt, men levende lys er den ultimative metode til at skabe hygge i et rum, der ikke er så hyggeligt i forvejen. Det kan muligvis godt lyde en anelse mærkeligt at have stearinlys stående tændt inde på badeværelset, men det er en lille detalje, der kan gøre utrolig meget for atmosfæren derinde. Duftlys, stearinlys og generelt bare levende lys giver en hyggebelysning og tilfører en varme til rummet, som normalvis ikke eksisterer inde på et badeværelse, der netop ofte har kolde, enkle og blanke overflader og farver. Samtidig er duftlys også med til at sprede en dejlig duft og aroma, som man netop godt kan savne inde på et badeværelse.

Bring naturen ind

Ligesom det altid pynter med planter og blomster i resten af hjemmets rum, så er det også en god idé at bringe dem med ind på badeværelset. Frodige grønne planter giver et friskt pust og tilføjer lidt liv til et ellers neutralt rum. Hvis du ikke har så meget plads på dit badeværelse, så kan du med fordel skrue en krog i loftet og lade en plante hænge derfra, så den ikke optager gulvplads, og samtidig giver det et mere luftigt og åbent look. Hvis du er bekymret for, hvorvidt bestemte planter og blomster kan holde til meget fugt og damp, hvis du eksempelvis ikke har et vindue på badeværelset, så kan du vælge planter af plastik. Man kan efterhånden få mange plastikplanter, som ligner ægte planter på en prik.

Sådan gør du dit badeværelse hyggeligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen