Er du også blevet inspireret af de mange do-it-yourself projekter? DIY er blevet en kæmpe trend, og du finder et hav af forskellige projekter på blandt andet de sociale medier.
Du kan bruge fliser til alverdens ting, såsom bordplader, vægge eller gulve. Vi finder fliser overalt, og der er da også helt klare fordele ved fliser. Ikke nok med at det ser kanon godt ud, så er det også nemt at holde rent og tåler både vand, varme og slid.
Der findes dog et par praktiske råd om fliser: Lyse fliser er mere praktiske end mørke fliser, små fliser til små rum, store fliser til store rum og mønstrede fliser skal overvejes en ekstra gang, da dette kan skabe uro i rummet.
Det kræver præcision og snilde selv at lægge fliser, men noget langt de fleste kan slippe godt fra med flotte resultater. Men hvordan lægger man fliser? Du finder her en guide til hvordan du lægger fliser.
Step 1 – Klargør og jævn overfladen
Du skal selvfølgelig først og fremmest vælge stedet du vil lægge fliser på, og hvilke fliser du ønsker at bruge. Sørg for, at købe nok fliser ind så du har en backup, hvis du til sidst skulle stå og mangle. Du skal nu finde ud af, hvilken overflade væggen, møblet eller gulvet har. Er overfladen stærkt sugende, skal væggen først behandles. Du skal bruge en speciel klæbemasse hvis overfladen er lavet af gips. Er overfladen derimod muret eller pudset, skal du blot anvende almindelig fliseklæb. Sørg nu for at spartle overfladen helt jævn og plan, da dette er altafgørende for dit endelige resultat.
Step 2- Udmåling
Man vil gerne undgå små flisestykker i hjørnerne, så man starter med at udmåle og finde ud af, hvor man skal starte. Afmærk nu en lodret linje på overfladens midte, og placer fliser og fuger for at se hvordan det går op. Hvis du nu ender med mindre end en halv flise, gentager du processen, men denne gang forskudt med en halv flise. Bland nu din flisemørtel og følg blandings vejledningen på pakken, og tilføj herefter et jævnt og ensartet lag. Tryk fliserne på plads og brug eventuelt fugeafstandsholdere for at sikre samme afstand mellem fliserne.
Step 3 – Fugning
Du kan normalt fuge 2 døgn efter du har lagt fliserne. Det er vigtigt, at lokalet, hvori der arbejdes, har en konstant temperatur. Bland nu din fugemørtel, undgå klumper og påfør derefter massen diagonalt over fliserne. Lad ikke massen tørre helt, men blot “sætte” sig, og rengør med en hårdt opvredet svamp. Fliserne skal være helt rene og fugerne jævne. Du kan nu rengøre med sprit og tørre af med en ren og tør klud. Afdæk med malertape og indlæg nu, med patronen, en fugemasse så hele fugen fyldes. Fugen skal fremstå som en glat og jævn overflade uden huller eller mærker.